Er det sandt, at mennesket nedstammer fra aberne?
Darwinismen, som vi alle er opvokset med, fortæller, at kampen for tilværelsen og den bedst tilpassedes overlevelse er evolutionens drivkraft. Gennem tilfældige mutationer opstår der vedvarende nye arter i naturen, hvoraf de stærkeste består. Mennesket har gennem tiderne hævdet sig i denne konkurrence som et intelligent dyr. Lærebøger i biologi skriver, at der hersker enighed blandt forskerne om denne teori.
Men er det sandt, at der hersker enighed? Darwinismen er fra sin begyndelse blevet kritiseret af videnskabsfolk for at bygge på formodninger og teori i stedet for empirisk viden. Læser man Den Store Plan af den amerikanske geolog Gregg Braden, vil man forbavses over, hvor mange forskere, som i løbet af 1900-tallet har erklæret sig kritiske overfor darwinismen. Siden 2001 har mere end tusind videnskabsfolk fra hele verden tilsluttet sig en fælles erklæring om skepsis overfor ideen om, at livet med al dets mangfoldighed skulle være opstået ved tilfældigheder. (1, 2)
En dansk musikpædagog, Karsten Pultz (f. 1967), har gennem ti år studeret debatten mellem forsvarere og kritikere af darwinismen (i USA er tvivlen på evolutionsteorien særlig stærk). Pultz, som selv er kritiker, har skrevet en letlæselig bog om emnet, Exit Evolution. (3)
Læser man kritisk litteratur, vil man måske - som jeg - undres over, hvilket løst grundlag darwinismen bygger på, hvor lille en del af den, som er underbygget af fund, og hvor stor en del, som blot er spekulationer, formodninger og teori, skønt den i undervisningsmateriale (og navnlig artikler i populærvidenskabelige blade) fremstilles som sikker viden.
Man har aldrig fundet overgangsformer fra knogang (menneskeabernes kravlende gang) til opret gang. Alle teorier om naturlig udvikling af bipedalisme (gang på to ben) er ren spekulation.
Darwinismen antager ingen ideer om overordnet plan eller styring. Den opfatter skabelsen som et resultat af tilfældigheder. Den røde tråd i 150 års evolutionsteori er ateismen.
En anderledes verdensanskuelse, der ser skabelsen som meningsfuld, finder man hos den østrigske filosof Rudolf Steiner (1861-1925). I sit hovedværk fra 1910 Videnskaben om det Skjulte beskriver Steiner verdensudviklingen ud fra åndsvidenskaben. Mennesket er et åndeligt væsen, skriver han, skabt gennem æoner af højtstående væsner (han taler om åndelige hierarkier) ud fra en visdomsfuld plan. Jorden har gennemgået lange perioder i åndelige tilstandsformer, hvoraf vor nuværende klode gradvist har fortættet og materialiseret sig. Mennesket var til stede som æterisk væsen, allerede da de første dyr fremstod på Jorden. Mennesket fortættede sig dog senere end dyrene og nedsteg som den sidste fra den æteriske verden. Mennesket nedstammer ikke fra aberne, siger Rudolf Steiner; det er tværtimod dyrene, som nedstammer fra mennesket. (4)
Peter Krabbe,
Cand.scient.
Litteratur:
1) Gregg Braden: Den Store Plan, Borgens Forlag, København, 2018.
2) dissentfromdarwin.org
3) Karsten Pultz: Exit Evolution, Forlaget Udfordingen, 2015. www.hosianna.dk
4) Rudolf Steiner: Videnskaben om det Skjulte, kapitlet "Verdensudviklingen og Mennesket", Antroposofisk Forlag, København.
Udpluk fra bogen
Den Store Plan af GREGG BRADEN:
Den Store Plan af GREGG BRADEN:
Forbindelseslinjerne på det traditionelle stamtræ over menneskets evolution er kun spekulative. Selv om de formidles som kendsgerninger i skolerne, har 150 års forskning ikke kunnet give fysiske beviser for vores nedstamning fra aberne.
Hvis vi kan stole på de registrerede fossilfund, dukkede de anatomisk moderne mennesker pludselig op på jorden for 200.000 år siden med alle de avancerede egenskaber, som adskilte dem fra alt andet liv, der var udviklet indtil da, eller som er udviklet siden. Disse egenskaber, som er forblevet uforandrede hos os, omfatter:
- En hjerne, der er 50 % større end tilfældet er hos vores nærmeste slægtning blandt primaterne, chimpansen.
- Opret holdning og avanceret fingerfærdighed.
- Evnen til avanceret sprogbrug.
- Et udvidet neuralt netværk, der giver os særlige evner som dyb intuition og adgang til hjertebaseret visdom, når vi har brug for det.
...
DNA-analyser har vist, at vi ikke nedstammer fra neandertalerne. Når vi nu ved, at vores stamfædre ikke var neandertalerne, hvem var de da?
DNA-undersøgelser har snævret det brede felt ind til en bestemt kandidat, og det er ikke den kandidat, støtterne af Darwins teori forventede. Tilsyneladende er vores stamfader os selv.
...
Når man ser på den videnskabelige sandsynlighed for, at det DNA, der gør os til mennesker, er opstået tilfældigt – en sandsynlighed, som er blevet sammenlignet med chancen for, at en tornado kan samle en flyvemaskine af noget affald, som ligger spredt på en losseplads – er det nærliggende at konkludere, at vi mennesker ikke er produkter af vilkårlige begivenheder, der er sat i gang af ren og skær tilfældighed.